Meisen Kimonoens Historie


 

Silke kimono Meiji periode

Silke kimono Meiji periode

Meisen silk,Taisho Shôva periode

Maisen silk,Taisho Shôva periode

Når man forestiller sig japanske kimonoer, ser man for sig kimonoer fra før 1900-tallet med de traditionelle figurative mønstre: Blomstermotiver, dyr, bjerglandskaber, huse osv. 

Den transkulturelle udveksling mellem Japan og Vesten startede under Meiji perioden 1867 - 1912. Meisen-kimonoen kom på scenen i Taisho perioden 1912 - 1926 med store, dristige, overdådige og farvefulde designs, inspireret af Vestens modernistiske kunst og gjorde op med den tidligere mønsteropfattelse. Japanske kimonoer kom til at se helt anderledes ud end de havde  før. Det stærke modernistiske udtryk fortsatte og udviklede sig stilsikkert op til 50`erne

Omkring 1950-1960  blev moden i Japan mere vestlig og efterspørgelsen på Meisen-kimonoen ophørte. I dag er der kun et par værksteder, der  stadig udfører det gamle håndværk som Meisen-kimonoen er, og det er kun ganske få kimoneoer der bliver lavet.

Meisen-kimonoerne er anset som kunsthistorie ligesom  det er en del af Japans Historie 1910 - 1950. 

Perioder:

Edo                  1603 - 1867

Meiji                 1867 - 1912

Taisho              1912 - 1926

Shôva early     1926 - 1945

Shôva late       1945 - 1989

 

 Lidt om Historien

Almindelige japanere havde ikke tilladelse til at bære silke kimonoer før 1860´erne. I stedet var almindelige folk henvist til at bære groft vævet stof af hamp eller andre plantefibre. Ved Meiji Revolutionen 1868 blev det tiladt for alle at bære silkekimonoer. Ved at benytte en mindre kostbar silke og enklere væve og rykke metode blev silkekimonoerne til at betale for middelklassen, og efterspørgelsen var enorm. 

Meisen silkekimonoen

Udviklingen af Meisen-silken og den specielle  tryk/væve metode (Ikat) gav for første gang datidens kvinder mulighed for at købe moderne silkekimonoer. De moderne city-kvinder fra middelstanden og det bedre borgerskab bar disse Meisen-kimonoer dagligt. Kvinderne på landet havde højst en til festlig brug. 

Mønstre og designs på Meisen var ret simple  i starten, såsom striber, kryds og fjer samt små gentagne mønstre. Disse blev solgt i store antal.

Senere  ændrede mønstrene og designs til stiliserede store blomster, store landskaber og lignende. I Taisho og tidlig Shôva perioderne kom store dynamiske, sprudlende farvefulde og dristige designs inspireret  af europæisk modernistisk kunst som Art Deco, Noveau, Abstract Expressionism og Konstruktivisme. Det siges, at de forskellige kimono kunstnere konkurerede indbyrdes for at overgå hinanden.

Silken til hver enkelt kimono blev håndtrykt eller malet direkte på silketrådende inden de sat op på en væv. Derefter blev vævet og syet i hånden. Jeg har aldrig set 2 ens Meisen-kimonoer af de modernistiske  type. Det er disse kimonoer, der er fokus på i min samling.

I løbet af 1920´erne var Meisen-kimonoerne  højeste mode, især blandt den unge urbane kvinde som, med disse dristige designs, fandt en måde til at udtrykke sig selv som den ny uafhængige og moderne kvinde. Skuespillerinder og modeller kunne bruge disse iøjefaldende Meisen-kimonoer til at blive set og kendt. Meisen kimonoerne var "hot" i japan helt til 1950-55.

Der er stor interesse for Meisen Kimonoen i dag, og foruden seperatudstillinger, indgår Meisen kimonoer i museers udstillinger, bla. i Metropolitan Museum, New York, Museum of fine art Boston, Victorian and Albert museum London, mm.

Meisen kimonoernes modernistiske store dristige mønstre og farver blev inspiration for Skandinaviske textildesignere og producenter bla.  Finske Mariomekko

3 slags Ikat-kimonoer, der blev vævet og trykt på samme måde.

Meisen silken blev vævet af stærk dobbelt spunnet silke. Der er forskellige kvaliteter: Blød,  middel, kraftig og stiv (som taft).

Omeshi silken blev vævet af høj kvaltets råsilke, spundet af twistede tråde, der blev vokset. 

Tsumugi silke-kimonoen er en grov kvalitets silke, der blev spundet af beskadiget cocoon silke.

 

IKAT 

Meisen silkens tryk og væve teknik kaldes Ikat. Silketrådene blev lagt ud på et bord, og man enten håndtrykkede med stensils (en farve pr. stensils) eller malede direkte på trådene. Herefter blev silketrådene spændt på en væv og vævet til et stykke stof. 

Denne teknik gjorde at mønsterets kanter fremstod bløde, nærmest som med en bevægelse, og begge sider af stoffet er ens.

Ikat metoden er en gammel teknik der har sin oprindelse i Indien. Via handel blev teknikken formidlet til øst og vest hvor den blev viderudviklet. I 1700-1800 tallet var ikat silke højt værdsat af overklassen og hofferne overalt. Ikat silken blev produceret i Lyon, Frankrig.

En Japansk mand Tokutaro Kando lærte teknikken på silkefabrikken i Lyon og tog den viden med sig da han vendte tilbage til japan i 1882. Deraf kommer de japanske Meisen kimonoer. 

ikat, meisen, lyon france, story of meisen

Ikat silke, Lyon, Frankrig 1800 tallet.

ikat, silk 18th. century, lyon france

Ikat silke, Lyon frankrig. 1800 tallet.

ikat, silk, 18th. century, lyon, france

Ikat silke, Lyon Frankrig, 1800 tallet.

Ikat Meisen: Silke trenden (de verticale tråde) bliver lagt ud på et bord

Ikat Meisen:Trådene bliver hånd trygt med stensils

Ikat Meisen:Trådene bliver efter de er trygt rullet op på vævens bom.

Ikat Meisen:Trådene er opsat på væven og parart til at blive vævet.

The Friis Meisen Collection

Samlingen er udvalgt med fokus på de modernistiske abstrakte Meisen silkekimonoer, der er inspirereret af vestlig kunst. Der er desuden også eksempler på de store blomster- abstraktioner og små  gentagelses mønstre i Meisen-kimonoerne.

 

Japanese Meisen silk kimono haori from thr Friis collection